Cykeljunglen og de mange krav/ønsker

Hvor købes elcyklen? Aktuelle tilbud og forhandlere.
TMRaven
Indlæg: 14
Tilmeldt: 02 maj 2012 21:37
Geografisk sted: Odense

Cykeljunglen og de mange krav/ønsker

Indlæg af TMRaven » 02 maj 2012 22:33

Hej el-cykelfolk

Jeg er helt ny på forummet, og står også overfor mit første køb af en el-cykel. Jeg har altid tidligere haft en city-street type cykel, og i det seneste års tid har jeg prøvet kræfter med en racercykel, da jeg tænkte at dens lette vægt og ens stilling kunne hjælpe til mere motion og hurtigere fremdrift. Desværre har mine knæ ikke helt været venligesindede over for den nye cykel, så jeg har aldrig rigtig fået dyrket den motion og opbygget den kondition som jeg gerne ville.

Så var det, at jeg kom i tanke om el-cykler, og begyndte straks at søge løs på nettet. Jeg synes selv jeg er rimelig grundig når jeg undersøger noget, men da el-cykler stadig er nyt for mig, har jeg meget at lære. Jeg har dog ud fra diverse informationssider, såsom Trine Louise's el-cykelblog og den udførlige beskrivelse af el-cykler på fantombike's hjemmeside, fundet frem til nogle krav/ønsker, som jeg ser til min kommende cykel.

Her er mine forudsætninger:
Jeg er 27, gift og med barn nr. 2 på vej.
Jeg er studerende og har 11km til skole, og også 11km hjem.
Jeg cykler næsten hver dag med min søn til dagpleje, hvilket er 4km fra hvor jeg bor, afhængig af mine mødetider, kan jeg tage ham med på vejen til eller fra skole, men som regel skal jeg beregne det som 8km ekstra mindst en gang om dagen.
Jeg har kørt med min søn både i cykeltrailer og med barnesæde på min racer indtil nu. Barnesædet er for smal til at sidde på en el-cykels bagagebærer, så enten skal jeg have et nyt, eller også skal jeg bare bruge traileren (det er ok med en el-cykel, da den kan hjælpe, men var træls pga. vindmodstand og vægt på min racer).
Jeg bruger også cykeltraileren til vores ugentlige indkøb i bilka, som ligger ca. 4-5km fra mit hjem.
Jeg er også (kommende) aktiv golfspiller, hvor golfklubben ligger 3km fra mit hjem.
I alt antager jeg at jeg skal kunne køre ca. 28km-40km dagligt, enkelte dage mindre, og andre dage mere.
Jeg forventer selv at lægge en del energi i cyklingen, men det er altså træls at møde svedig op til undervisningen på seminariet, jeg har prøvet mig med cykeltøj og skiftetøj i tasken, men det er bare for bøvlet.

Puha, det er allerede langt nu :S

Efter at have undersøgt markedet, har jeg fundet følgende ønsker:
Jeg skal have en cykel med lang rækkevidde, dvs. 36V og et højt antal Ah.
Jeg vil gerne have en cykel med brushless motor, da jeg synes det lyder godt, friløb på motoren, og ikke momentstyring.
Jeg ved ikke om det stadig er aktuelt, men i Trine Louise's blog skrev hun negativt om cykler med planetgear, og at hendes cykel døde efter 4 år, hvis de stadig er lige så "dårlige" er de så værd at købe, eller har teknologien fornyet sig siden?
Da cyklen skal trække en trailer, er 250W selvvalgt.
Det må godt være en cykel med gashåndtag, folk er umiddelbart positive over for det, da det måske for nogle cykler giver et lille boost over 25km/t.
Så er der den værste barriere, både min kone og jeg er studerende, og med bil, da vores familier bor i hver sin ende af landet, og vi bor i midten, så det skal være en så billig cykel som muligt, jeg er lidt skeptisk over de billige cykler i t-hansen og kvickly, men magter heller ikke de dyre mærkecykler som batavus eller winora.
Og, selvom jeg er mand, så er jeg ved at være træt af at skulle "ligge" ned på cyklen, så det må egentlig godt være en damecykel, da halvstive ben og små-ømme knæ nemmere kan komme på cyklen, hertil skal også lægges hvis jeg har en barnestol, så er det væsentligt nemmere at træde op på en damecykel, da jeg allerede nu med min racer har problemer hver gang min søn er med.
Det sidste, er vel mere et spørgsmål, har alle elcykler (damemodellerne især) et dobbelt støtteben? For det er ret praktisk, igen med barn på bagagebæreren.

Jeg har haft et positivt kig på mærker som Elvira Madigan og Raleigh, men med alle de ønsker og krav jeg har stillet mig selv, så er jeg faret lidt vild i junglen. Indtil nu har jeg kun prøvekørt en kildemoes hos Fri Cykler, som kørte rigtig godt, men jeg tror distancen var for kort, og cyklen for dyr (13k). Jeg skulle gerne have et lavere udgangspunkt for prisen, og mulighed for et bedre batteri, hvis det skal kunne løbe rundt.

Nu håber jeg ikke at jeg har skræmt jer væk med min meterlange beskrivelse, og håber I vil komme med nogle fornuftige bud på hvilken cykel der optimalt kan dække mit behov :)

Venlig hilsen
TMRaven

dk1
Indlæg: 464
Tilmeldt: 07 jun 2007 09:35

Re: Cykeljunglen og de mange krav/ønsker

Indlæg af dk1 » 02 maj 2012 23:11

Den er lidt svær syntes jeg, men super godt med gode krav og ønsker til sin elcykel.

Move Easy med elsystemet Easy Run kan det du beder om, og men ligger desværre også i den høje ende af prisskalen.
http://www.fantombike.dk/pi/Move_Easy_E ... 9_232.aspx

En model der er billig og har autosystem kunne være ProMovec Flow: http://www.fantombike.dk/pi/ProMovec_Fl ... 6_232.aspx
Den er billig som grundmodel, og sæt så et stort 12AH batteri på, og så har du kapacitet til det du skal året rundt.
Ulempen er at det er en herre cykel, og at den kun har en 200W motor, men den trækker næsten lige så meget som en 250W motor. (lyden er godt nok anderledes)

I princippet er det en model ala en af dem her, og der er da en del at vælge imellem...: http://www.fantombike.dk/pl/El_Cykel_ov ... __232.aspx
Barnestol kan godt sættes på, men det er lettest at gøre med en Yepp stol, med bagagebærer monterings beslg.

Iøvrigt kommer Centurion med en "racer" elcykel om en måneds tid, men den er jo med foroverbøjet siddestil....

Raleigh kommer med en herremodel med kædeskærmsbatteri hen på sommeren, og det kan jo være svært at vente på....., men så ryger prisen nok igen op omkring de 16kg.

Move Easy kommer også med både en City og en såkaldt Convex cykel (har udvendige gear, håndbremser, og baghjulstræk) som også er lækker, men igen ryger prisen op omkring de 16kg.
Er set på gaden....

God Jagt !

TMRaven
Indlæg: 14
Tilmeldt: 02 maj 2012 21:37
Geografisk sted: Odense

Re: Cykeljunglen og de mange krav/ønsker

Indlæg af TMRaven » 03 maj 2012 13:21

Hej dk1

Tak fordi du gav dig tid til at læse og fortolke mine ønsker :)

Du har ret i, med de modeller du linker, at det ca. er i den kategori jeg skal hen. Og jeg må da også indrømme at jeg har kigget på nogle af de cykler du linker til, selvom jeg dog lige havde overset kategorien retro/classic cykler :)

ProMovec Flow har en rigtig fin pris, og med et stort batteri, kunne den blive rigtig god, selvom der dog lige er det med mellemstangen.

Så kiggede jeg lidt på listen og så damecyklen ProMovec Flick, og den er måske mere det jeg søger. På tilbud står den til 10k, hvilket er væsentligt bedre end 14k, den har lav indstigning, 250W motor og så en masse fine ekstra ting som gashåndtag, gå-speed og alt det.

Jeg læser at den har side-støtteben, ville det være muligt at få den med et dobbeltstøtteben i stedet, så den stod lodret?

Er stelstørrelsen fin nok med 51? Jeg ved der er forskel på damecykler af den type i forhold til normale herrecykler, men mener at jeg i en normal herre passer på et stel 56.

Så var der de der planetgear, er de stadig med samme mulighed for at "dø" efter 4 år, ligesom Trine Louise skrev om på hendes blog?
Citat:
Idag står jeg desværre bare med en el-cykel der kræver reparation, da motoren begyndte at lave nogle grimme lyde – noget der lyder som om søm og skruer rumsterer rundt inde i motoren. Forhandleren siger at tandhjulene (planet-gear) er ødelagte. Reparation koster 2.800 kr. for nye tandhjul eller 4.000 for en helt ny motor, og så kan han ikke garantere at der ikke kommer flere reparationer snart, da hans erfaring med denne model ikke er så god.
Her er der tale om en ProMovec Sprint som hun købte i 2006.

Hvis denne viden kan komme på plads, og at cyklen er god at køre på, så mangler jeg bare at sælge min gamle før jeg måske er i nærheden af en løsning :)

TMRaven
Indlæg: 14
Tilmeldt: 02 maj 2012 21:37
Geografisk sted: Odense

Re: Cykeljunglen og de mange krav/ønsker

Indlæg af TMRaven » 03 maj 2012 20:45

Så var jeg lige på besøg hos Design Cykler i dag, da jeg havde lidt ekstra fritid, og her fik jeg lov at prøve to cykler. Den ene var en Raleigh Elegance 2011 model tror jeg nok, den ligner i hvert fald ret godt. Da jeg tænkte at dens motor og generelle setup mindede ret meget om den ProMovec Flick, som jeg fandt frem til i sidste indlæg. Jeg ved ikke hvor meget af dem der er det samme, men da ProMovec leverer til Raleigh, tænkte jeg at det var et fair bud. Det var en ret kort tur op og ned af parkeringsområdet, da jeg egentlig bare ville teste deres forskelle indbyrdes, og i forhold til den kildemoes jeg har afprøvet. Det jeg bemærkede mest, var hvor meget motoren kunne høres, der var virkelig snurren og summen for alle pengene. Jeg ved ikke om jeg ville blive træt af det, da det trods alt var en test på moment og acceleration, og hvor godt den støttede mig under min kørsel. Noget andet meget positivt, var at bagagebæreren var smal, så der kunne være plads til et børnesæde ud fra mine umiddelbare øjemål, hvilket er et stort plus i forhold til Kildemoes cyklen med det brede bagparti. Noget andet, som enten var galt med cyklen, eller ikke indstillet korrekt, var at jeg ikke kunne få gashåndtaget til at virke som forhandleren sagde. Cyklen har 6 indstillinger og en auto, hvor gashåndtaget bestemmer hjælpen, og så sagde han at gashåndtaget altid bør overdøve den valgte indstilling, så man kan få et boost hvis nødvendigt, men det gjorde den ikke. Ikke at det vil være vildt vigtigt for mig, men det var stadig et lille skår i glæden når det nu blev solgt som "salgsgas".

Den anden cykel jeg afprøvede, var en Giant Hybrid Escape 2011 model (Jeg kan se nu, at det vil være positivt at gå efter 2011 modellerne, da de er på tilbud for tiden :)
Som der står nederst på siden om cyklen, så kan man få en prøvetur og blive positivt overrasket. Efter at have læst her på forummet, havde jeg delte meninger om en cykel med momentstyring, men da jeg ikke havde prøvet en selv, måtte jeg jo hellere give den en tur, også lidt for at se hvordan det virker med bagvedsiddende motor. Og hold da op, cyklen har 7 gear, og da de var udvendige, var jeg så "heldig" at den tidligere afprøvning var afsluttet i 7. gear. Nuvel, på Normal indstilling (midterste af 3) trådte jeg i gang let op af bakke, og så tør jeg ellers nok lige love for et momentskub bagfra, i løbet af et pedaltryk på under 5cm sparkede motoren i gang og sendte mig op over 20km/t på ingen tid, og med minimal modstand. Det var faktisk lidt af et sus at køre på den cykel, nøøj det var sjovt, og i modsætning til damecyklerne, så var jeg tilbage på håndbremser bagtil, da det nu er udvendige gear, som jeg er vandt til på min racer. Ens siddeposition var god, og de ergonomiske håndtag ligeså, det føltes lidt som at sidde på en gammel bmx cykel, der var let til bens og med god fart i hjulene. Den laveste eco mode, gav ikke så meget, men det var heller ikke at forvente, og cykelcomputeren havde flere indstillinger end jeg gad lægge mærke til på den korte tur, men i hvert fald 6-8 stykker. Der hvor cyklen fik sit minus for mig, er dens bagagebærer. Da batteriet sidder lodret på siden af den, bagagebæreren er i forvejen lidt bred, og på den anden side er en lille lodret taske, på størrelse med batteriet(på andre cykler af samme mærke er det også muligt med to batterier, et på hver side). Det betyder jo selvfølgelig, at der ikke kan være et barnesæde bag på cyklen, delvist uheldigt, og dog, måske kan det lade sig gøre med de mindre sæder.

Så nu står jeg, en anelse klogere, men også stadig en anelse i tvivl, for den Giant var virkelig sjov at køre på, og selvom Raleigh'en også var god, så var der en anden "connection" med Giant cyklen. Jeg tror jeg er nødt til at vende tilbage til butikken når det begynder at blæse igen, og få en ordentlig cykeltur på dem begge, for 500 meter i solbeskinnet vindstille vejr var kun en appetitvækker for mig.

TMRaven
Indlæg: 14
Tilmeldt: 02 maj 2012 21:37
Geografisk sted: Odense

Re: Cykeljunglen og de mange krav/ønsker

Indlæg af TMRaven » 05 maj 2012 16:48

Er det overhovedet muligt at få børnesæder til bag ved cyklisten, som kan sidde på en cykel som Giant cyklen jeg linker til i ovenstående indlæg? Jeg har prøvet og kigge lidt rundt på nettet, men der er ingen rigtige beskrivelser der fortæller noget om det :/

Vildkat
Indlæg: 824
Tilmeldt: 16 okt 2007 21:57
Min elcykel: Diavelo Popfan/ ombygget med dobbelt batteri, større krank klinge.
Har baghjul motor og kædetræk på baghjul.

Silvio/ liggecykel med forhjul kædetræk / Ombygget til verdens eneste El-Silvio med motor i baghjul. Status (er ikke færdig 21/12/08)
Geografisk sted: Roskilde

Re: Cykeljunglen og de mange krav/ønsker

Indlæg af Vildkat » 06 maj 2012 09:09

Er du gået bort fra en damecykel model ? Ellers kan du have et barn foran på stangen.

TMRaven
Indlæg: 14
Tilmeldt: 02 maj 2012 21:37
Geografisk sted: Odense

Re: Cykeljunglen og de mange krav/ønsker

Indlæg af TMRaven » 06 maj 2012 11:44

Nej, det er ikke definitivt, jeg er bare nødt til at finde ud af mulighederne i om det kan lade sig gøre. Der findes også en damemodel af Giant cyklen, som godt nok ikke har retrolooket med lav indtræden, men en sænket midterstang kan også godt bruges til at træde ind over.

Det er mere for at undersøge muligheden i at bruge den type cykel med barnesæde på, eller om jeg skal lade være med at afprøve den igen. Men når jeg nu fik et godt indtryk, så er det værd at undersøge om det kan lade sig gøre ;)

plysling
Indlæg: 14
Tilmeldt: 14 jun 2011 12:17

Re: Cykeljunglen og de mange krav/ønsker

Indlæg af plysling » 08 maj 2012 08:46

Hej TMraven.
Hvor det glæder mig at høre du gav dig selv lov til at prøve en cykel med momentstyring. Jeg er ikke fagmand på cykelområdet, men har selv en giant og er rigtig, rigtig glad for og tilfreds med den. (se evt. indlæg: 5000 km -under "min cykel".) Jeg har aldrig forstået, hvad modstanden mod momentstyring handler om?? På min Giants twist er der også et helt fantatisk lys både for og bag. Rart når man kører om vinteren, hvor det er mørkt morgen og aften. Lygten foran kan let nåes og justeres efter om man har brug for at se kort (i tåge) eller langt. Lyset er meget kraftigt (led). Kører på batteriet og kan efter sigende lyse ca. en time efter at batteriet er fladt. Jeg kan virkelig både se og ses, hvilket er rart. Jeg har cykeltraileranordning på, jeg bruger det ikke så meget, men det er rart at have muligheden, når større ting skal transporteres (har ikke bil).
Håber du finder "din" cykel.

TMRaven
Indlæg: 14
Tilmeldt: 02 maj 2012 21:37
Geografisk sted: Odense

Re: Cykeljunglen og de mange krav/ønsker

Indlæg af TMRaven » 08 maj 2012 11:17

Hej plysling
Ja, det var bestemt ikke værst at prøve en momentstyret cykel, men det er måske også fordi at jeg stadig føler mig ung og frisk (er 27), men dog bare stadig skal passe lidt på knæet, så det ikke bliver overbelastet :) Det er dejligt at høre dine erfaringer med lyset, det havde jeg ikke tænkt over, jeg var kun bekymret over at det for mig var spild af strøm at lade dem køre på batteriet, når man kan få nogle ganske fine magnetlygter der blinker både for og bag. Jeg kører primært rundt i storbyen, så det med kraftigt lys er mindre nødvendigt, da jeg både har cykelstier overalt og masser af belysning fra gadelamper. Jeg er dog stadig under studie, og kan sagtens ende op med at flytte til et "mørkere" sted når der er gået nogle år, og så er det rart med en kraftig lygte :)

Jeg studser dog stadig over at den Giant har så bredt et bagagebærer, så jeg skal ind forbi med mit barnesæde og se om der er muligheder, for min (snart) 2 årige søn elsker at sidde deroppe, så han kan se noget, og tale med mig. Jeg synes egentlig også selv at det er sjovere, da jeg ikke så nemt kan tale med ham i en cykeltrailer.

Vildkat
Indlæg: 824
Tilmeldt: 16 okt 2007 21:57
Min elcykel: Diavelo Popfan/ ombygget med dobbelt batteri, større krank klinge.
Har baghjul motor og kædetræk på baghjul.

Silvio/ liggecykel med forhjul kædetræk / Ombygget til verdens eneste El-Silvio med motor i baghjul. Status (er ikke færdig 21/12/08)
Geografisk sted: Roskilde

Re: Cykeljunglen og de mange krav/ønsker

Indlæg af Vildkat » 12 maj 2012 08:21

Denne løsning var også en mulighed, hvis du havde motor i baghjulet:
http://www.elcykling.dk/viewtopic.php?f=20&t=447

Det kan også være at dit barn ikke har lyst til at sidde bag i en anhænger, fordi at der er dårlig udsigt. Et alternativ er en sidevogn, eller en træner (en efterløber cykel).
I det at du skal transportere (snart) 2 børn, så kunne en barn/voksen tandem og en trailer til den lille være en gangbar løsning. Anhænger må anvendes indtil barnet er 6 år. Jeg købte en billig tandem (<4000kr) og var rigtig glad for at min datter og jeg kunne længere væk sammen, uden at skulle stresse over at om hun kom med over lyskryds mm.

Besvar