Min elcykel er en Hongdu

Fortæl om din elcykel og vis gerne et billede.
Besvar
kbe
Site Admin
Indlæg: 72
Tilmeldt: 29 maj 2007 16:10
Min elcykel: Falter P 2.0 E herrecykel. Batteri med 36 V Li-ion og 7,0 Ah. Børsteløs motor i bagerste nav.

Min elcykel er en Hongdu

Indlæg af kbe » 02 jun 2007 18:31

Jeg købte den billigste elcykel jeg kunne finde. Den kostede 4100 kr., og jeg købte den af en fyr i Hellerup, der selv importerer fra Kina. Se hans hjemmeside her.

Jeg har senere fundet denne elcykel, der kun koster 3500. Den ligner dog temmelig meget en el-knallert.

Nå, men min elcykel ser altså sådan her ud:

Billede

Motoren er opgivet til en effekt på 250 Watt.

Billede

Såvidt jeg har kunnet se på andre modeller giver et 250 watt forbrug en ydelse på 180 watt. Da jeg kørte på knallert kunne min Puch yde ca. 1 hk svarende til 735 watt. Så 180 watt er ikke nok til at man ikke skal træde i pedalerne, men nærmere som et venligt skub. Man kan også tænke det som en opfyldelse af Jacob Haugaards valgløfte om medvind på cykelstierne.

Jeg har ændret lidt på cyklen, da jeg ikke helt var tilfreds med den som den var:
  • Længere sadelpind (cyklen er ellers for lille til mine 185 cm)
  • Opgraderet det forreste tandhjul fra 36 tænder til 46 tænder (den var alt for lavt gearet ellers)
  • Længere kæde (det var nødvendigt på grund af det nye tandhjul)
  • Cykelcomputer
Jeg mangler at få sat en ny kædeskærm på, der passer til det nye tandhjul.

Batteriet er på 36 volt og består af 3 12 volts SLA (sealed lead acid) batterier på 10 Ah. Dvs. der burde være strøm til ca. 1½ times drift. Det er der dog ikke i praksis, da et blybatteri yder langt mindre, når det aflades hurtigt. Det er heller ikke klogt at aflade et blybatteri for meget, da det nedsætter levetiden betragteligt. Faktisk er afladning under 50 % ikke så godt, men det kan være svært at undgå, hvis cyklen skal have en rimelig rækkevidde.

Jeg har 10 km til arbejde, og med elcyklen kan jeg cykle uden overhovedet at få sved på panden. Jeg bruger under alle omstændigheder pedalerne, så hjertet og blodcirkulationen også får lidt glæde af turen. Det minder lidt om at køre på en gammeldags Velo Zolex (hvis nogen har prøvet sådan en).

/Kjeld

Mut
Indlæg: 4
Tilmeldt: 07 jun 2007 21:40

Re: Min elcykel er en Hongdu

Indlæg af Mut » 07 jun 2007 22:04

Det er da godt, du er så fingernem, at du har kunnet tilpasse din (i øvrigt superflotte) cykel.

Hvad stiller man op, hvis man ikke selv kan klare sådanne småreparationer? Kan en almindelig cykelhandler hjælpe?

Hilsen
Mut

kbe
Site Admin
Indlæg: 72
Tilmeldt: 29 maj 2007 16:10
Min elcykel: Falter P 2.0 E herrecykel. Batteri med 36 V Li-ion og 7,0 Ah. Børsteløs motor i bagerste nav.

Re: Min elcykel er en Hongdu

Indlæg af kbe » 08 jun 2007 08:29

Som udgangspunkt er det en almindelig cykel. Så dæk, styr, kæde etc. kan udskiftes af en alm. cykelhandler. Men hvis motoren i baghjulet eller styringen (ligger mellem pedalerne på min cykel) går i stykker, bliver man nok nødt til at kigge på det selv eller prøve at få det repareret, der hvor man købte cyklen.

Men det skal så lige siges, at i forhold til en knallert, er det en væsentlig simplere opbygning, så i praksis er den eneste sliddel batteriet. Et blybatteri kan holde 1-2 år afhængigt af, hvor dybt man aflader det.

/Kjeld

ea50cdk
Indlæg: 16
Tilmeldt: 26 apr 2010 20:35

Re: Min elcykel er en Hongdu

Indlæg af ea50cdk » 27 apr 2010 14:46

Hej Kjeld

Tak for dit hurtige svar til mig.

Din Hongdu elcykel minder meget om min, som dog ikke har noget navn - i betjeningsvejledningen står: Luxus Elektro Citycykel. Mit blybatteri sidder dog bagtil på :mrgreen: hvad det hedder ? Der er bremselys - blinklys og horn - kraftig lysende dynamo fortil. 250 w motor - 26" hjul. Foreløbig skiftet til en anden sadel med Royal gel. Det hjalp. Jeg har også sat en kobling til anhænger på, det går fint. Men det var måske en idé at skifte tandhjul og kæde ligesom du har gjort. Foreløbig har jeg kun kørt 10 km i meget bakket terræn, lader cyklen op hver aften, når jeg har brugt den. Hvor langt har du kørt på en opladning ?
Her et link på elcyklen http://fedepriser.dk/shop/elektrisk-cyk ... -677p.html

mvh. Ebbe

kbe
Site Admin
Indlæg: 72
Tilmeldt: 29 maj 2007 16:10
Min elcykel: Falter P 2.0 E herrecykel. Batteri med 36 V Li-ion og 7,0 Ah. Børsteløs motor i bagerste nav.

Re: Min elcykel er en Hongdu

Indlæg af kbe » 27 apr 2010 14:56

Hej Ebbe.

Jeg har 10 km til arbejde, så normalt holder jeg mig under 20 km, før jeg sætter cyklen til opladning igen. Den burde kunne køre 40 km på en opladning, men så tærer det altså også på batteriets levetid.

Jeg har også udskiftet sadlen med en gelesaddel. Siden billedet blev taget, har jeg fået fat i en kædeskærm, der passede til det nye tandhjul. Og så har jeg en cykelcomputer på. Det er altså meget rart at se hvor hurtigt og hvor langt man kører.

/Kjeld

ea50cdk
Indlæg: 16
Tilmeldt: 26 apr 2010 20:35

Re: Min elcykel er en Hongdu

Indlæg af ea50cdk » 17 jan 2011 15:17

Ang. kinesiske cykler.
Jeg er kommet i den kedelige situation, at kranken inden i baghjulet, hvor motoren sidder, er knækket. Og sådan en ny, kan min cykelsmed ikke skaffe til en kinesisk cykel - dvs. der skal købes et helt nyt hjul med motor.
Er der nogen i denne blog, der har et godt råd?
Vedhæftede filer
untitled.jpg
untitled.jpg (46.45 KiB) Vist 29096 gange

Vildkat
Indlæg: 824
Tilmeldt: 16 okt 2007 21:57
Min elcykel: Diavelo Popfan/ ombygget med dobbelt batteri, større krank klinge.
Har baghjul motor og kædetræk på baghjul.

Silvio/ liggecykel med forhjul kædetræk / Ombygget til verdens eneste El-Silvio med motor i baghjul. Status (er ikke færdig 21/12/08)
Geografisk sted: Roskilde

Re: Min elcykel er en Hongdu

Indlæg af Vildkat » 17 jan 2011 15:44

Jeg tror at det letteste ville være at købe en ny kineser model (hvis du køber en tilsvarende model, har du ekstra reservedele til senere). En ny cykel koster under 5000kr. Du kan også købe et ny hjul plus motor. Det koster omkring < 1000-1500kr. Måske vil du købe hjulet direkte fra kina.
Jeg ville tro, at det er 24 hjul", og jeg tror ikke at ikke en ny krak er en mulighed (hvor meget tid skulle cykelsmeden bruge for at skille hjulet af, iforhold til et nyt hjul).

ea50cdk
Indlæg: 16
Tilmeldt: 26 apr 2010 20:35

Re: Min elcykel er en Hongdu

Indlæg af ea50cdk » 17 jan 2011 15:53

Tak for svaret.

Ja det bliver nok enden på det. Cyklen er fra marts 2010. Så hvis ikke det kan holde længere kan det blive en dyr cykelfornøjelse pr. år.

mvh. Ebbe

Vildkat
Indlæg: 824
Tilmeldt: 16 okt 2007 21:57
Min elcykel: Diavelo Popfan/ ombygget med dobbelt batteri, større krank klinge.
Har baghjul motor og kædetræk på baghjul.

Silvio/ liggecykel med forhjul kædetræk / Ombygget til verdens eneste El-Silvio med motor i baghjul. Status (er ikke færdig 21/12/08)
Geografisk sted: Roskilde

Re: Min elcykel er en Hongdu

Indlæg af Vildkat » 17 jan 2011 16:08

Jeg har ved en hurtig søgning kun fundet dette link, (måske har han et hjul stående fra en cykel?), eller søg i den blå avis

http://www.l-unit.dk/c009.htm

Kraken ved pedalerne er normal det svageste på kinéser cyklerne.

Et alternativ fra den blå avis:
http://www.dba.dk/elcykel-fsc-kina-sort/id-70815993/
http://www.dba.dk/elcykel-l-unit-26-roed-f/id-70739252/

ea50cdk
Indlæg: 16
Tilmeldt: 26 apr 2010 20:35

Re: Min elcykel er en Hongdu

Indlæg af ea50cdk » 17 jan 2011 16:47

Ritig mange tak for linkne. Jeg prøver at finde ud af det.
Mvh. ebbe

Besvar