E-Fly Exclusive

Fortæl om din elcykel og vis gerne et billede.
E-FlyPigen
Indlæg: 9
Tilmeldt: 24 feb 2014 18:32
Geografisk sted: 2820

E-Fly Exclusive

Indlæg af E-FlyPigen » 25 feb 2014 19:26

Hej med jer,

Jeg har i sidste uge (februar 2014) købt en E-Fly model Exclusive hos Jupiter Cykler i Lyngby. Jeg gjorde en del research på nettet først, og jeg sammenlignede Busetto fra Harald Nyborg til ca. kr. 6500(den forhandles i øjeblikket ikke hos HN) og Mustang Passion fra Coop kr.8.500(uden lås) med E-Fly Exclusive kr.13.000 og Kildemoes Classic kr.13.500, begge inkl. lås.

Mine kriterier var, at den skulle have minimum 24V 11amp batteri og en rækkevidde på ca. 60km. Derfor røg Busetto af listen, også fordi jeg var nervøs for, om den ville holde i længden, da den er MEGET billig. Men jeg kender en pige, som købte den i sommer, og hun er vældig glad for den. Og hun har ikke meget imod at skulle oplade batteriet næsten hver gang. Men nu ved jeg jo ikke, om der kommer reparationer inden mange år. Busetto´en vejer også ca. 30kg, hvorimod E-Fly´en og Kildemoes´en vejer 22kg og Mustang Passion vejer 25kg.

Der var udsalg hos Jupiter, og derfor kunne jeg få kr. 1500 rabat på Kildemoes og E-Fly, så jeg tog ned og prøvekørte dem begge.

Jeg må sige, at E-Flyen lå meget bedre på vejen end Kildemoes - den virkede simpelthen lettere, selvom de vejer lige meget. E-Fly har det bedste design, som passer super godt ergonomisk. Den ligger også godt og trygt på vejen.

Jeg var overhovedet ikke i tvivl om, at jeg skulle have E-Flyen. Jeg var overrasket over forskellen på de to cykler, og kunne ikke forestille mig, at Mustang Passionen ville kunne konkurrere med den comfort, som jeg oplevede på E-Fy Exclusive. Derfor slog jeg til og fik kr. 1500 i rabat, således at cyklen kostede 11.500.

Det er en fornøjelse at cykle på min E-Fly Exclusive, jeg har "medvind" op af alle bakker, motoren går igang med et par drej i pedalerne og slår automatisk fra ved ca. 21km i timen. Jeg oplever ikke tyngden af cyklen som et problem, heller ikke når jeg kører uden el.

Den har tre forskellige hjælpeniveauer, og jeg har kun brugt 1 og 2. Lidt motion skal jeg da have - og det får jeg. Til gengæld bliver jeg ikke sur, irritabel og svedig, når jeg skal op af bakker og/eller cykler længere ture. Det skal simpelthen prøves for at forstå, hvilken befrielse det er!

Jeg er ellers en pige i god form, ingen skavanker dér! Jeg ville bare gerne have en elcykel, så jeg kan cykle de 8km ialt dagligt ned til min skønne Nyttehave hver dag om sommeren. Efter en dag i haven kan turen hjem bare være for anstrengende.

Jeg glæder mig SÅ meget til at flyve ned i haven og hjem igen på min E-Fly til sommer - og samtidig have overskud til at cykle ud til veninderne om aftenen. Og så er det en sindssygt flot cykel - smuk lyseblå farve.

Så foreløbig fem guldstjerner til min E-Fly!

E-FLY EXCLUSIVE 24V

Stel: Aluminium
Forgaffel: Alu
Frempind: Promax justerbar
Sadelpind: JD med affjedring
Sadel: Selle Royal Wave komfort sadel
Gear: Shimano Nexus 7 gear
Bremser: Fodbremse og Shimano V-bremse
Dæk: Kenda med refleksstriber
Lås: DVN Godkendt
Belysning: Basta sprint for og Spanninga Eclipse bag
Display: 3 niveauer, turbo funktion, info om batteriniveau
Motor: Tranz X 24V 250W
Batteri: Tranz X 24V 11 AH Li-polymer
Sensor: BB torque sensor som aktiverer motoren ud fra den kraft der trædes i pedalerne med.
Rækkevidde: Op til 60 km
Vægt: 21 kg
Model: Klassisk Dame model med lav indstigning
Strørrelse: 28"/47 cm, 28"/50 cm

Farve: Blå

Pris: kr. 12.999,-
exclusive_lady_blaa_copy.jpg
exclusive_lady_blaa_copy.jpg (39.7 KiB) Vist 24993 gange

_______________

OdinTor
Indlæg: 53
Tilmeldt: 20 feb 2014 15:21

Re: E-Fly Exclusive

Indlæg af OdinTor » 26 feb 2014 10:10

... Tillykke med din nye cykel. Håber du får meget glæde af den.
Jeg er selv i gang med at købe el cykel, og har prøvet en del, men kan ikke bestemme mig :twisted: ...

Thomas
Indlæg: 233
Tilmeldt: 14 feb 2014 21:39
Min elcykel: Først en A2B hybrid 26" i 3 måneder, så blev den stjålet.
Nu en BH Neocross.
Geografisk sted: Vestegnen

Re: E-Fly Exclusive

Indlæg af Thomas » 26 feb 2014 11:09

E-FlyPigen skrev:Det er en fornøjelse at cykle på min E-Fly Exclusive, jeg har "medvind" op af alle bakker, motoren går igang med et par drej i pedalerne og slår automatisk fra ved ca. 21km i timen. Jeg oplever ikke tyngden af cyklen som et problem, heller ikke når jeg kører uden el.

Den har tre forskellige hjælpeniveauer, og jeg har kun brugt 1 og 2. Lidt motion skal jeg da have - og det får jeg. Til gengæld bliver jeg ikke sur, irritabel og svedig, når jeg skal op af bakker og/eller cykler længere ture. Det skal simpelthen prøves for at forstå, hvilken befrielse det er!
Rigtigt godt skrevet, og jeg føler også at hjælpen er størst ved start og op ad bakker. Det er dog lidt tidligt at din motor slår fra, på min A2B Hybrid kan hjælpen tydeligt mærkes op til 25-27 km/t afhængigt af batteriets opladningstilstand. Mine 14 km til arbejde kan således køres på ca. 30 minutter, medmindre der er alt for mange røde signaler undervejs.
Elcykler:
Først en A2B hybrid 26" i 3 måneder, så blev den stjålet.
Nu en BH Neocross.
Har endvidere haft en billig Kinamodel (til 3.500 kr), der dog rustede op på 2 år i det danske klima.

E-FlyPigen
Indlæg: 9
Tilmeldt: 24 feb 2014 18:32
Geografisk sted: 2820

Re: E-Fly Exclusive

Indlæg af E-FlyPigen » 26 feb 2014 19:40

Hej Odin Tor - jamen så håber jeg, at du finder en rigtig god cykel!

Thomas - Ja, jeg undrer mig også over, at den slår fra så tidligt. Jeg mener nemlig, at der var problemer for et års tid siden med, at cyklerne kørte over 25km i timen, og derefter blev de indstillet til at stoppe med at arbejde v. de 25. Men måske min forhandler kan indstille den?

Men så idag havde jeg en anden oplevelse, at jeg kørte op af en lang, stejl bakke, og så slog den lidt til og fra omkring de 23km i timen??!! Mærkeligt. Og det gjorde den mere i 6. gear end i 7. gear! Og så på hjemvejen idag synes jeg ikke rigtig, at den slog til, da jeg syntes, at nu var det da virkelig på tide at få lidt hjælp!?

Jeg synes i det hele taget, at det er "mystisk" mht hvornår hjælpen slår til og fra, men så står der om E-Flyen, at det er BB torque sensor som aktiverer motoren ud fra den kraft der trædes i pedalerne med.

HM. Ved så ikke lige, om det er når man træder hårdt i pedalerne, eller?
Nå, men jeg vil spørge forhandleren, om han evt. kan indstille den lidt!

Brugeravatar
Terminator
Indlæg: 480
Tilmeldt: 06 mar 2013 14:51
Min elcykel: Bulls/Brose E-Stream Evo 2 2017.
Geografisk sted: Hadsten

Re: E-Fly Exclusive

Indlæg af Terminator » 26 feb 2014 21:27

Når den er momentstyret skal man, eller rettere jeg skulle, træde rigtig hårdt i pedalerne for at få fuld hjælp. Derfor er jeg heller ikke den der udtaler mig om at at en el-cykel er som at have medvind på cykelstien også opad bakkerne og at man er fri for at svede, for JEG sveder en del når jeg bruger min el-cykel og som medvind op ad bakkerne, det oplever jeg det ikke som. Er der ca. 9 m/s i modvind op ad en nogenlunde stejl bakke, skal jeg godt nok træde til for at komme op.

Jeg syntes det er en skam at man altid kun prøver at sælge el-cykler ud fra devisen...altid medvind og ingen sved på panden, det er efter min mening ikke rigtigt for mig i alle tilfælde. Dem der har prøvet mine el-cykler er alle blevet overrasket over, at man altså stadig skal arbejde på en el-cykel for at komme frem :mrgreen: Gid de slog noget mere på at el-cyklen ikke kun er for dem der ikke vil svede og have medvind over alt.
Klart at hvis jeg sætter den i turbo-mode er det lidt nemmere, men JEG skal altså stadig arbejde for det afhængig af vind.

Du kan læse lidt her

Hvad er fordelen ved moment styrede elcykler ?.....

To meget forskellige måder en elcykels kraftydelse kan styres:
Momentstyrede elcykler: Der sidder en moment sensor enten i forbindelse med pedaler, for- eller bagtandhjul som måler hvor hårdt der trædes. Alt efter hvordan elsystemet er sat op, yder motoren også effekt, men kun hvis der trædes til. Det vil sige at jo hårdere der trædes, jo mere motorkraft yder cyklen også. Nogle momentstyrede elcykler kan indstilles, hvor følsom de skal være i forhold til hvor kraftigt der trædes i pedalerne.

Ikke momentstyrede elcykler: Elsystemet kører konstant, og motoren yder typisk hjælp efter valgt assistent niveau. Man indstiller løbende ønsket hårdhed i pedaltråd ved at vælge et passende cykelgear i forhold til det valgte motor assistent trin. Nogle elcykler benytter dog "gashåndtag" istedet for trin.
Ved valg af let motor hjælp kombineret med højt cykelgear får man meget motion, men typisk også en lidt laver gennemsnits hastighed.
Ved fuld motor hjælp kombineret med valg af højt cykelgear, holder man en høj gennemsnits hastighed, og får dermed moderat til meget motion.
Ved valg af lavt cykelgear kombineret med fuld motor hjælp kan cyklen køres som en "knallert", og man sidder blot og fører pedaler rundt næsten uden modstand.
Alt efter cykels tekniske sammensætning kan man dermed konstant vælge sin "cykelfølelse".

Uanset hvilken type styring, stopper begge type systemer med motorhjælp, hvis hastigheden overstiger de ca. 25 km/t. Ønsker man at cykle væsentligt hurtigere på en elcykel end de ca. 25km/t ved fuld motorhjælp, bør man vælge en elcykel med "friløbsmotor".

Man kan sige, at en elcykel generelt er en hybrid mellem en almindelig cykel, en kondi cykel og en knallert. De momentstyrede elcykeltyper er derfor hybridmæssigt lidt mere cykel end knallert, da de er "mekanisk" styret af hårdheden i pedaltråd.
Derfor er de moment styrede elcykler særdeles velegnet til mere sports præget elcykling, men særdeles uegnet hvis man køber en elcykel, fordi man kun ønsker let cykling.
Ejer af:
BULLS E-Stream Evo2 2017

Utilfreds tidligere ejer af:
BH Emotion Neo Cross
Tilfreds tidligere ejer af:
Ebsen Cross 12/CUBE HPA PRO 16/Cube RACE 500 17/Cube SL 500 17

Haibike: Trekking SL/Cross Pro/Urban 28/Cross RX

OdinTor
Indlæg: 53
Tilmeldt: 20 feb 2014 15:21

Re: E-Fly Exclusive

Indlæg af OdinTor » 27 feb 2014 00:43

... Fint beskrevet Terminator.

Den Gazelle Arroyo med Bosch motor, jeg prøvede den anden dag, var mere en cykel end knallert. Der skulle trædes godt til. Meget mere end jeg var vant til på min kineser cylel, som er rotations styret med 6 assist niveauer. Her kunne jeg vælge, hvor meget jeg selv ville træde i pedalerne, Cyklen kørte lige stærkt alligevel. Jeg er godt klar over, at det selvfølgelig bruger mere batteri.
Det har bragt mig meget i tvivl, om hvilket system jeg skal vælge. Min kineser cykel kørte nemt 30- 32 km/t, men kun hvis jeg selv hjalp til. Der var en glidende overgang fra ca. 25 km/t til 30-32 km/t, hvor motoren helt slog fra. Batteriet var 11 amp/t og, jeg kunne køre ca 50 km på en opladning, da det var nyt.

Mvh OdinTor

Brugeravatar
Terminator
Indlæg: 480
Tilmeldt: 06 mar 2013 14:51
Min elcykel: Bulls/Brose E-Stream Evo 2 2017.
Geografisk sted: Hadsten

Re: E-Fly Exclusive

Indlæg af Terminator » 27 feb 2014 11:18

Den lange forklaring om momentstyring var sakset fra Fantombike :mrgreen:

Hvis man har dårlige ben, altså rigtig dårlige (mine er blevet bedre efter blokader) er en momentstyret cykel efter min mening et fejlkøb, for man skal træde ALT for hårdt for at få max. hjælp, modsat ikke momentstyret. Men ingen kan sige hvad der passer bedst til hver enkelt person (heller ikke en forhandler), så der er kun en måde at finde ud af hvad der bedst passer til én selv, og det er prøveture og lange prøveture på mange forskellige systemer/cykler... :D
Ejer af:
BULLS E-Stream Evo2 2017

Utilfreds tidligere ejer af:
BH Emotion Neo Cross
Tilfreds tidligere ejer af:
Ebsen Cross 12/CUBE HPA PRO 16/Cube RACE 500 17/Cube SL 500 17

Haibike: Trekking SL/Cross Pro/Urban 28/Cross RX

E-FlyPigen
Indlæg: 9
Tilmeldt: 24 feb 2014 18:32
Geografisk sted: 2820

Re: E-Fly Exclusive

Indlæg af E-FlyPigen » 27 feb 2014 19:21

Tak Terminator, fin forklaring.
Så min E-Fly er jo nok momentstyret. Men jeg får helt bestemt hjælp op af bakkerne, er lige cyklet en længere tur. Og jeg er overhovedet ikke træt eller irriteret. Jeg træder let i pedalerne og bliver båret afsted. Jeg skal bare ikke cykle hurtigere end ca 22km i timen. Hvis man cykler hurtigere kan det blive et problem:-) Men det er ulovligt at køre hurtigere end 25km i timen på el cykel, så vidt jeg ved. Derfor slår de fra ved ca 25km.

Brugeravatar
Terminator
Indlæg: 480
Tilmeldt: 06 mar 2013 14:51
Min elcykel: Bulls/Brose E-Stream Evo 2 2017.
Geografisk sted: Hadsten

Re: E-Fly Exclusive

Indlæg af Terminator » 27 feb 2014 19:27

E-FlyPigen skrev:Tak Terminator, fin forklaring.
Så min E-Fly er jo nok momentstyret. Men jeg får helt bestemt hjælp op af bakkerne, er lige cyklet en længere tur. Og jeg er overhovedet ikke træt eller irriteret. Jeg træder let i pedalerne og bliver båret afsted. Jeg skal bare ikke cykle hurtigere end ca 22km i timen. Hvis man cykler hurtigere kan det blive et problem:-) Men det er ulovligt at køre hurtigere end 25km i timen på el cykel, så vidt jeg ved. Derfor slår de fra ved ca 25km.

Det er ikke ulovligt at køre over 25 km/t....jeg kører ofte langt over 30 km/t, men som du selv skriver slår motoren fra ved 25 km/t da det er ulovligt hvis motoren hjælper over de 25 km/t.

Og jo det er en momentstyret cykel du har fået dig :D
Ejer af:
BULLS E-Stream Evo2 2017

Utilfreds tidligere ejer af:
BH Emotion Neo Cross
Tilfreds tidligere ejer af:
Ebsen Cross 12/CUBE HPA PRO 16/Cube RACE 500 17/Cube SL 500 17

Haibike: Trekking SL/Cross Pro/Urban 28/Cross RX

Thomas
Indlæg: 233
Tilmeldt: 14 feb 2014 21:39
Min elcykel: Først en A2B hybrid 26" i 3 måneder, så blev den stjålet.
Nu en BH Neocross.
Geografisk sted: Vestegnen

Re: E-Fly Exclusive

Indlæg af Thomas » 27 feb 2014 20:17

E-FlyPigen skrev:Men det er ulovligt at køre hurtigere end 25km i timen på el cykel, så vidt jeg ved. Derfor slår de fra ved ca 25km.
Næh, man må godt køre over de 25 km/t. På en længere tur til Hove var jeg flere gange over 35 km/t og i bunden af en lang bakke kom hastigheden da over de 40 km/t. Til gengæld var det svært at holde hastigheden opad, men dog langt lettere end uden hjælp fra elmotoren.
Elcykler:
Først en A2B hybrid 26" i 3 måneder, så blev den stjålet.
Nu en BH Neocross.
Har endvidere haft en billig Kinamodel (til 3.500 kr), der dog rustede op på 2 år i det danske klima.

Besvar