Easy-Run fra Move Easy

Fortæl om din elcykel og vis gerne et billede.
permacjensen
Indlæg: 81
Tilmeldt: 11 jun 2010 11:43

Re: Easy-Run fra Move Easy

Indlæg af permacjensen » 25 sep 2012 13:29

Nåh, har ikke lige været her et stykke tid. Det var laderen der var defekt. Da jeg fik en ny virker det bare og den lader også hurtigere.
Jeg cykler stadig 2x35 kilometer hver dag uden problemer. Lader op på arbejdet, men har dog prøvet at køre strækningen uden at lade op. Men det skal man nok ikke gøre i kraftig modvind.
Jeg er glad for cyklen er så robust, næsten som en mountainbike, da jeg kører igennem skoven når muligheden opstår.

permacjensen
Indlæg: 81
Tilmeldt: 11 jun 2010 11:43

Re: Easy-Run fra Move Easy

Indlæg af permacjensen » 12 nov 2012 12:33

Så prøvede jeg også at punkterer. Det var naturligvis regnvejr og mørkt. Jeg duer ikkke til at lappe cykel på vej til arbejde, så den fik lige en flaske selvlap og så kunne jeg cykle videre. Det holdt fint til jeg kom på arbejde men i løbet af formiddagen var cyklen flad igen.
Ved nærmere eftersyn konstaterede jeg at dækket (baghjul) efterhånden også var slidt så jeg smuttede lige ned til cykelhandleren og købte et nyt og en ny slange. Jeg kunne ikke få et der var lige så bredt som det der var på men dette var også et Schwalbe, et Maraton Plus Smart Guard Protection. Gør måske ikke så meget det ikke er så bredt nu vinteren nærmer sig.

Selv om det er ved at blive vinter har jeg tænkt mig at fortsætte med at cykle så længe jeg kan.
Spørgsmålet er om der er strøm nok når temperaturen falder, men nu må vi se.

permacjensen
Indlæg: 81
Tilmeldt: 11 jun 2010 11:43

Re: Easy-Run fra Move Easy

Indlæg af permacjensen » 15 nov 2012 12:11

Så skete der et eller andet med motoren
Lige som jeg var ved at være hjemme begyndte motoren at larme/ klikke så jeg kunne mærke det helt oppe i styret.
Men det er kun når den skal trække eller hjælpe med strøm.
Pokkers ærgeligt, jeg er jo blevet helt afhængig af at cykle.
Afleverede den i går i Brøndby så må vi se hvad Fantombike finder ud af.
Jeg vender tilbage...

kbe
Site Admin
Indlæg: 72
Tilmeldt: 29 maj 2007 16:10
Min elcykel: Falter P 2.0 E herrecykel. Batteri med 36 V Li-ion og 7,0 Ah. Børsteløs motor i bagerste nav.

Re: Easy-Run fra Move Easy

Indlæg af kbe » 15 nov 2012 12:12

Surt. Jeg troede nærmest de børsteløse motorer kunne holde evigt.

/Kjeld

kijope
Indlæg: 1
Tilmeldt: 20 nov 2012 08:09

Re: Easy-Run fra Move Easy

Indlæg af kijope » 20 nov 2012 13:07

Jeg er meget spændt på at høre hvordan det er gået med din motor.
Jeg har selv lige byttet min Chopin fra Move Easy til en Easy Run. Har haft Chopin i 3 år og der var en del udfald i det elektriske system. Jeg er meget glad for at køre el-cykel. Chopin var moment-styret (tror jeg) , det kunne jeg godt li´, men jeg skal nok kunne vende mig til det andet her.

permacjensen
Indlæg: 81
Tilmeldt: 11 jun 2010 11:43

Re: Easy-Run fra Move Easy

Indlæg af permacjensen » 03 jan 2013 16:13

Jeg fik en ny motor på uden beregning og benyttede samtidig tiden til at få skiftet dæk, bremser og lidt service. Jeg aner ikke hvad der var galt så det er fint nok de satte en ny på. Det er naturligvis bekymrende, hvis det sker igen om ½ år for så er levetiden for ringe. Men lad os nu se, det er jo ikke sikkert det sker igen.
Har ligget stille her under snevejret for der er sgu for mange huller i vejen under sneen. Men er igang igen og den kører som da den var ny - ren fornøjelse.

boeckstyns
Indlæg: 78
Tilmeldt: 19 dec 2012 16:31
Geografisk sted: København

Re: Easy-Run fra Move Easy

Indlæg af boeckstyns » 03 jan 2013 16:41

Ja det er spændende hvad der egentlig er gået galt med motoren. Er der nogen chance for at du kan kan spørge Fantombike hvad fejlen var? Jeg mistænker en magnet i motoren der ikke har været limet ordentligt fast. Især i og med at cyklen kunne køre videre uden egentligt krafttab. Er det ikke sandt? I og for sig en nem reparation hvis det er tilfældet. Men nok bedre for dig med en ny motor da det måske var alle magneterne i den anden der sad skidt fast...

dk1
Indlæg: 464
Tilmeldt: 07 jun 2007 09:35

Re: Easy-Run fra Move Easy

Indlæg af dk1 » 03 jan 2013 21:15

Fabrikken der laver MoveEasy har det princip, at hvis en motor ikke virker, så får man en ny.
Går dog ud fra at de tjekker dem efter på fabrikken, så fejl kan undgås i fremtiden.

En forhandler må faktisk ikke engang åbne og tjekke en motor efter, så eneste ulempe kan være lidt ventetid hvis der ikke lige er en motor tilstede.

boeckstyns
Indlæg: 78
Tilmeldt: 19 dec 2012 16:31
Geografisk sted: København

Re: Easy-Run fra Move Easy

Indlæg af boeckstyns » 03 jan 2013 22:39

Uha. Det gør det jo endnu mere interessant! Nogen der har et dødt eksemplar der kan doneres til obduktion?

dk1
Indlæg: 464
Tilmeldt: 07 jun 2007 09:35

Re: Easy-Run fra Move Easy

Indlæg af dk1 » 03 jan 2013 23:05

He he..... :D
Tror nu ikke det er et udtryk for at det er hemmelige sager der er i den motor, men nærmere et udtryk af at der findes mange elendige cykelværksteder rundt om i Europa der ikke har forstand på elcykler.......

Det er ikke ualmindelig procedure hos de større kendte mærker.

Det der i øjeblikket sker udviklingsmæssigt med elcykeludstyr gør det nok også endnu værre for de gamle typer af cykelshops, hvor man ikke følger med, med hensyn til elektronisk fejlsøgning og online fejlsøger robot....

F.eks kommer der i år de første elcykler hvor man kobler sig på sin mobiltelefon, og lader software styre cyklens elsystem til rytterens hjerterytme.
Kommer pulsen for højt op hjælper motoren lidt mere og omvendt så lukker elsystemet lidt ned for hjælpen. Ved lav puls.
Så skal der jo ikke meget fantasi til at begynde at cykle ræs mod sig selv på den samme rute man har kørt tidligere....., eller man kan køre med et konstant pres i pedalerne, hvis man hellere vil det.

Besvar