Råd om køb af el-ladcykel?

Hvor købes elcyklen? Aktuelle tilbud og forhandlere.
Besvar
lisbeth
Indlæg: 1
Tilmeldt: 08 aug 2012 08:51

Råd om køb af el-ladcykel?

Indlæg af lisbeth » 08 aug 2012 09:08

Hej, jeg vil høre, om nogen har erfaringer eller gode råd i forbindelse med at købe en el-ladcykel? Og om nogen kender den cykel fra Cykelbanditten, jeg har kig på?

Jeg bruger p.t. bilen til transport af 2 børn, indkøb mv, men savner mit tidligere cykelliv. Derfor vil jeg købe en el-ladcykel (jeg bor i en by fuld af bakker), som skal være et alternativ til bilen til transport til vuggestue og job (p.t. ca. 7 km i alt).

Jeg har tjekket mærkevare-ladcyklerne ud (Christianiabikes, Nihola, Bullit mv.), og så vidt jeg kan se, ligger priserne på ml 25-30.000 kr. Det er for meget, så jeg har kigget efter alternativer og fundet 2: en el-ladcykel hos http://www.icykel.dk i Roskilde til ca. 12.000,-, som desværre er udsolgt og ikke tages hjem igen før næste år. Og så Cykelbandittens model til ca. samme pris: http://www.cykelbanditten.dk/103-el-cykler

Jeg er med på, at pris og kvalitet i et eller andet omfang normalt hænger sammen, men som sagt: 25.000 er for meget.
Så jeg vil høre, om nogen her kender de 2 modeller, jeg har fundet, eller har nogen erfaringer med el-ladcykler (do's og dont's)? Eller har gode råd til andre el-ladcykler, som er gode og ikke så stjernedyre?

Mvh Lisbeth

HenrikBundgaard
Indlæg: 7
Tilmeldt: 15 okt 2012 22:09

Re: Råd om køb af el-ladcykel?

Indlæg af HenrikBundgaard » 15 okt 2012 22:55

Hej Lisbeth
Inden du læser mere skal du vide, at jeg er fra Greenbike, der også importerer og forhandler elektriske ladcykler.
Jeg håber at det er i orden at jeg bidrager med lidt facts til debatten, selvom jeg er leverandør.

De andre modeller, du nævner, ligner til forveksling vores 2011 model fra svenske Cargobike, med mindre forskelle - jeg tror de fleste bygges i Kina efter de samme tegninger, men det kan godt være, at de kommer fra forskellige fabrikker. Udstyret kan være lidt forskelligt, så kig godt efter.

Vi sælger en opdateret 2012 model, med skivebremser og dæmpere på styret.
Desuden er stellet med et andet design og i matsort lakering.
Rammen under kassen er forbedret i 2012 modellen
Vi samarbejde med cargobike.se, og kan levere alt hvad du kan købe hos Cargobike i Malmø i Danmark med dansk stelnummer.

Vær også opmærksom på at 2012 modellen er med 250 watts motor og 9AH batteri.
Vi sælger den samlet og klar til brug for 13.495 kr incl. seler og kaleche.
Den kan altid prøves i Roskilde eller andet sted efter aftale, når vi alligevel er rundt i landet for at levere cykler. Som det fremgår af vores hjemmeside er det vores princip at kunderne skal prøve varen før de køber.
Vi har den på lager !!!, og samler og leverer inden for nogle få dage, afhængig af hvor travlt vi har.
Vi sælger også 2 hjulede elektriske ladcykler, som jeg personligt foretrækker, da de er mere cykelagtige og hurtige at køre med.
Se også denne 10 minutters lille film om ladcykelrevolutionen, der er nået til USA: http://www.greenbike.dk/Ladcykelrevolution
mvh
Henrik Bundgaard
Greenbike.dk

boeckstyns
Indlæg: 78
Tilmeldt: 19 dec 2012 16:31
Geografisk sted: København

Re: Råd om køb af el-ladcykel?

Indlæg af boeckstyns » 02 jan 2013 11:19

Hej Lisbeth,

Jeg ved godt det er lang tid siden du har skrevet dit indlæg og i mellemtiden har du formentlig fundet en cykel. Men jeg tænker at jeg alligevel lige vil give min mening om de el-ladcykler man kan købe til under 15.000 kr så det evt. kan komme andre til gode.

Grunden til at de her cykler er så billige er at kvaliteten af selve cyklen er skræmmende ringe. Selve elmotoren fejler ikke noget da de som regel bliver lavet på de samme få fabrikker i Kina uanset hvilket mærke man vælger. Undtagelser er BionX(Canada) og Heinzmann(Tyskland) men så bliver prisen også pludseligt en anden.

Lad mig prøve at stille et exempel op. Det er meget groft lagt ud men overdrivelse fremmer forståelsen...
En billig el-ladcykel koster ca. 12.000 kr. Et elcykel-kit kan fås for omtrent 5000 kr. Så er der 7000 kr tilbage til cyklen. Derudover kommer cyklen med en del xtra udstyr såsom kaleche, bænke, seler mm. Og fragt fra Kina og told, moms og andre udgifter. Så måske selve cyklen er 5000 kr af det samlede beløb.
En ny christiania cykel koster ca. 13000 med xtra udstyr for den billigste model. Det er over 250% af prisen for kinacyklen. Ja det er en dyr cykel men til gengæld er kvaliteten også i orden og den er udviklet til danske klimaforhold. Man kan ikke lave en kvalitets ladcykel man kan sælge for 5000 kr.
Så... Pas på med bare at springe ud i de billige ladcykler fordi prisskiltet er tillokkende. Kvalitet og pris hænger jo som regel sammen.

En af mine veninder var i samme situation som dig og ville gerne ha en el-ladcykel. Og hendes budget var ca. 15000 kr. Så jeg rådede hende til at købe en brugt christiania cykel for at få en kvalitetscykel og siden købe et motor-kit som hun så selv kunne installere. Det blev så mig der installerede det. Meget simpel løsning der kom til at koste hende lige omkring de 15.000 kr(inkl. lidt til mig...). Og garanti er der på motoren da den er købt i Sverige. Man kan selvfølgelig gøre det samme på Nihola cykler og andre gode ladcykler.

Altså... Vær klar over at med den billige pris for en færdigbygget kinesisk el-ladcykel for man et ringe produkt der ikke er egnet til danske vejrforhold. Og at man for et tilsvarende beløb kan lave en cykel der overgår den med mange længder hvis man ikke er bange for at få beskidte fingre eller betale andre for at få det...

HenrikBundgaard
Indlæg: 7
Tilmeldt: 15 okt 2012 22:09

Re: Råd om køb af el-ladcykel?

Indlæg af HenrikBundgaard » 02 jan 2013 13:33

Kære anonyme "boeckstyns"
Der er rigtig mange i dette land der ikke har råd til at købe mærkevarer, og som er nød til at vende hver en 5 øre for at få hverdagen til at hænge sammen. Mange private dagplejere skal selv betale, hvis de vil købe en ladcykel med motor. Det er prisværdigt at de selv sparer sammen og køber hvad de nu har råd til, for at de kan tage dagplejebørnene med til skov og strand. Det samme gælder mange familier, hvor ladcyklen hverken er alternativ til Audi nr 1 eller 2, men en nødvendighed for at få hverdagen til at nå sammen på lavbudget, fx. hvis man får anvist en daginstitution der ligger håbløst i den forkerte retning, i forhold til hvor man arbejder eller bor.
Jeg står inde for de elektriske ladcykler jeg sælger via greenbike.dk, og arbejder løbende på at forbedre cyklerne, sammen med min svenske leverandør.

Jeg vil opfordre dig til at dokumentere din kritik. Hvilke stelnumre har de cykler du mener er dårlige ? Af stelnummeret fremgår hvem der har importeret eller fremstillet stellet. Giv den pågældende virksomhed mulighed for at svare på kritikken, istedet for at mistænkeligøre alle med dine spredehagl.

Jeg vil opfordre dig til at skrive dine indlæg under med navn og adresse, i stedet for at være anonym.
Du risikere at dit indlæg bliver taget til indtægt for at du bare er ude for at gøre let skjult reklame for en anden leverandør, ved at rakke ned på de øvrige. Og det er vel ikke din hensigt.
Vi lever i globaliseringens tid, og det afspejles også i priserne på elektriske ladcykler.
Jeg vil vædde en kasse øl på at du ikke kan finde en eneste elektrisk ladcykel på det danske marked, der ikke indeholder komponenter der er produceret i Kina. Eksempelvis sælges Christianiabikes med Shimano gear. Shimano er et Japansk firma hvis primære produktionsanlæg ligger i Kunshan, China, Malaysia og Singapore.
Greenbike APS sælger Cargobike fra Svenske Cargobike, der også er udstyret med selvsamme Shimano gear.
med venlig hilsen og godt nytår
Henrik Bundgaard
Greenbike.dk

HenrikBundgaard
Indlæg: 7
Tilmeldt: 15 okt 2012 22:09

Motorkit på brugt ladcykel

Indlæg af HenrikBundgaard » 02 jan 2013 13:54

En lille tilføjelse:
Man kan sagtens købe et motor kit med garanti, men det garanterer ikke at dit stel kan holde til monteringen af motorkittet.
Det er derfor en god ide at spørge producenten af cyklens stel, om de garanterer at stellet kan holde til det ekstra moment en elmotor giver. Der er masser at debat på nettet om dette, og desværre også en del der har oplevet at stellet ikke kan holde.
Hvis du allerede er indehaver af en ladcykel, fx en Nihola cykel eller en fra Christianiabikes er det derfor en god ide at indhente en skriftlig garanti fra producenten af disse cykler, hvor de garanterer at stellet kan holde til eftermontering af det motorkit du ønsker at købe. Kan du ikke få en sådan garanti er det nok bedre at sælge på brugtmarkedet, og købe en fabriksny med motor. Så har du også producentes produktansvar at holde dig til, udover den sikkerhed du har i købeloven.
Med venlig hilsen
Henrik Bundgaard
Greenbike.dk

boeckstyns
Indlæg: 78
Tilmeldt: 19 dec 2012 16:31
Geografisk sted: København

Re: Råd om køb af el-ladcykel?

Indlæg af boeckstyns » 02 jan 2013 15:50

Christiania cykler laver et stel møntet på elmotorer. Men enhver cykel kan få problemer med stellet hvis motoren er for kraftig. Ved brug af de lovlige kits på 250w er det usandsynligt -men ikke umuligt- at der opstår problemer med stellet ved normal brug. Derfor vil jeg anbefale alle der vil gøre det selv at installere sådan en her:
Billede
Det er en torque arm og koster lige i omegnen af 200 kr. Den eliminerer alle muligheder for at stellet lider skade ved at lede kraften uden om gaffelenderne og ind hvor stellet er mere stabilt. Ved 250w vil der ALDRIG opstå skader på stellet ved brug af sådan en. Jeg har smidt 2000w ind i en motor monteret på en christianiacykel, men fordi der er installeret en torque arm medfører det ingen problemer.

Og Henrik. Jeg har ikke møntet noget på dig og kender ikke dine cykler. Det er korrekt. Men jeg kender cykelbandittens el-ladcykler i samme prisklasse. Og andre tilsvarende. Og min opfattelse er at kvaliteten er forargende ringe!
Og med hensyn til at der er mange der ikke har råd til at købe "mærkevarer" er det jo lige præcis derfor jeg har skrevet mit indlæg om at man kan få de mærkevarer, der er udviklet specifikt til og testet på det danske marked, til en pris der er marginalt højere end de cykler fx cykelbanditten sælger. Ved at købe brugt...
Men jeg forbeholder mig retten til at være skeptisk overfor alle nye el-ladcykler i dette prisleje. Jeg arbejder ikke for nogen el-cykelforhandlere og har heller ikke eget firma så jeg taler 100% på et personligt plan uden at jeg profiterer på det. Jeg har bare en interesse for el-cykler og for at give folk der har mod på det et alternativ til at købe en -efter min personlige holdning- ringe cykel.
Så hvis du føler dig truffet er det ikke med overlæg. Jeg har som sagt intet førstehånds kendskab til dit produkt så det kan jeg ikke udtale mig om. Men jeg forbeholder mig retten til skepsis. Som sagt... Jeg har ingen økonomiske interesser i klemme så jeg prøver IKKE at promovere nogen produkter jeg kan tjene penge på. Blot at give folk på et stramt budget en mulighed for at få et i mine øjne bedre produkt...

Jeg tror i bund og grund at vi kan blive enige om at det vil være de færreste der har mod på at bygge selv men jeg synes ikke at det kan skade nogen at oplyse folk om at det er en mulighed. Men din forretning kan vist dårligt være truet af et indlæg fra en der baserer sine udtalelser på egne u-underbyggede erfaringer ;)

Med hensyn til dit forslag om et væddemål tror jeg jeg vil afslå for det har du helt ret i at det er noget nær umuligt at finde cykler der er bygget uden fjernøstlige komponenter. Men et er at der sidder komponenter fra Kina på en cykel der er produceret i Danmark, noget andet er en cykel der er produceret udelukkende i Kina...
Så jeg foreslår et andet væddemål. Jeg gir dig en kasse øl hvis du kan fremvise et eksemplar af din cykel der har kørt fem år i dansk klima der er i tilnærmelsesvis i så god stand som en af de dansk producerede der har haft et tilsvarende liv. Det være sig Christiania, Nihola eller Sorte Jernhest.
Og hvis du kan det så tager jeg alt tilbage igen og bliver greenbike.dk's største fortaler.

Mikkel Boeckstyns Jensen
http://www.copenhagenbikerbandits.blogspot.dk (dybt useriøs side der opdateres sporadisk og har masser af åndssvagt indhold. Men det er hvad jeg har...)

Besvar